Bliv frivillig til international fægtesommerlejr! ⚔️
Vi søger friske og imødekommende frivillige til at hjælpe under vores internationale fægtelejr 5. - 9 august. Fægtere fra hele verden samles i klubben, og vi har brug for din hjælp til at give dem en god oplevelse!
To gange om året afholder Fægteklubben Trekanten store, internationale fægtelejre. Formålet er at give danske fægtere mulighed for flere dages intens fægtning på hjemmebane. Lejrene handler både om at dygtiggøre vores fægtere og om at give dem chancen for at møde nye venner fra hele verden, have det sjovt og komme i god form.
I august forventer vi omkring 180 fægtere fra 26 nationer – så der bliver nok at se til! Derfor arbejder vi på at samle et stærkt team af frivillige. Mange forældre og venner af klubben har allerede meldt sig til forskellige opgaver.
Vi vil gerne give vores gæster en god oplevelse – også uden for pisten. Derfor skaber vi et loungeområde, hvor fægterne i pauserne og efter træning kan slappe af, hygge sig og deltage i forskellige aktiviteter.
Det er til dette loungeområde, vi søger frivillige her på platformen. Du vil uden tvivl møde mange glade (og sikkert trætte) fægtere fra hele verden. Nogle vil være tørstige og købe noget i kiosken, andre vil spille bordfodbold – og nogle vil bare hænge ud og høre musik.
Her kommer du ind i billedet: Du er med til at skabe en god og afslappet stemning i loungeområdet, byde gæsterne velkommen og hjælpe til, hvis nogen vil benytte klubbens kiosk.
Vi håber, du har lyst til at være med!
Sammen kan vi skabe en lejr fyldt med gode oplevelser – både for fægterne og for os selv.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tirsdag 5. august 202511.00-15.00 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Tirsdag 5. august 202511.01-15.00 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Onsdag 6. august 202507.30-11.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Onsdag 6. august 202511.31-15.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Onsdag 6. august 202515.31-20.00 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Torsdag 7. august 202507.30-11.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Torsdag 7. august 202507.31-17.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Fredag 8. august 202507.30-11.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Fredag 8. august 202511.31-15.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Fredag 8. august 202515.31-20.00 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Lørdag 9. august 202507.30-11.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø | |
Lørdag 9. august 202511.31-14.30 | Fægteklubben TrekantenKøbenhavn Ø |