Maltfabrikken er folkets fabrik – drevet af fællesskaber, ildsjæle og passion med ønsket om at være en spirekasse for kreativ udvikling af både mennesker og samfund.
Maltfabrikken er et samlingspunkt, et åndehul, et magisk mix af kunst og kreativitet, viden og vildskab, mad, musik og kærlighed til fællesskabet.
Maltfabrikken er for børnefamilierne, for de unge og for de ældre. For turisterne om sommeren. Og i særdeleshed for kreativiteten, livskvaliteten og mangfoldigheden i det lokale.