Arbejderbevægelsens internationale kampdag fejres i Sydhavnen ved et rigtig rart arrangement:
Kom og vær med til at skabe et stort og hyggeligt arrangement som frivillig, når Sydhavnens Venner af 1. maj for 17. gang afholder 1. maj.
Her vil der være forskellige frivilligopgaver for enhver smag, og de eneste krav er, at du er venlig, imødekommende og glad.
Bemærk, at det dog er en fordel at forstå dansk.
Alle frivillige får varm mad og drikke, og mad til de frivillige serveres fra kl. 16:00.
Om programmet:
På dagen bliver det også muligt at opleve taler fra faglige aktivister og politikere, der vil være politiske boder for forskellige foreninger. Og igen i år vil der være underholdning til alle aldre, samt musik for enhver smag. Cirkus Panik har en forestilling. Kamelen og æslet vil også være til stede – og Børnenes Dyremark arrangerer ponyridning. Samt mad- og drikkeboder, der serverer vegetarisk daal, mellemøstlig falaffel og pita med det hele.
Om foreningen:
Foreningens formål er at samle Sydhavnens beboere til et bredt socialistisk årligt arrangement 1. maj.
Vennerne blev dannet i 2008 fordi der var et fælles ønske om at arrangere en lokal 1. maj-fest, for og med folk i Sydhavnen.
En idé om en 1. maj-fest med underholdning, politisk indhold og solid live-musik, samt en stærk vilje for at genskabe et folkeligt 1. maj, med både alvor og fest.
Indtægterne fra arrangementet går til at sikre næste års første maj fest i Sydhavnen.
Bemærk, at vi også inviterer på infomøde d. 26. april fra kl. 17-18.30, hvor alle, der har lyst til at vide mere er velkomne.
Vi håber, at du har lyst til at være med!
Torsdag 1. maj 202510.30-16.30 | Karens Minde KulturhusKøbenhavn SV |
Torsdag 1. maj 202510.30-13.30 | Karens Minde KulturhusKøbenhavn SV |
Torsdag 1. maj 202510.30-13.30 | Karens Minde KulturhusKøbenhavn SV |
Torsdag 1. maj 202510.30-13.30 | Karens Minde KulturhusKøbenhavn SV |
Torsdag 1. maj 202513.00-16.30 | Karens Minde KulturhusKøbenhavn SV |
Torsdag 1. maj 202513.00-16.30 | Karens Minde KulturhusKøbenhavn SV |
Torsdag 1. maj 202513.00-16.30 | Karens Minde KulturhusKøbenhavn SV |