For at logge ind og betjene portalen, skal du have en personlig brugerprofil. Dette gælder for alle - uanset om man ønsker at tage eller udbyde frivilligvagter. I denne guide kan du læse, hvordan du opretter din personlige brugerprofil. Nederst i guiden kan du læse, hvordan du redigerer din profil.
DESKTOP: Klik på Opret konto øverst til højre på forsiden.
TELEFON: Tryk på Log ind nederst til højre, og tryk derefter på Opret konto nederst i pop op-vinduet.
Indtast din e-mailadresse i feltet E-mail, og klik på Opret konto.
Eller: Hvis du har et dansk CPR-nummer, kan du logge ind med MitID og bekræfte dine oplysninger med det samme.
Tjek din e-mail for en besked fra ReHelper. Klik på linket i e-mailen for at fortsætte.
Hvis du ikke kan finde e-mailen, så tjek din spammappe.
Hvis du oplever fejl efter at have modtaget flere aktiveringslinks, kan du gøre følgende: Slet alle e-mails med emnet “Log ind i ReHelper” fra afsenderen “ReHelper [email protected]”, og prøv igen fra trin 1.
Linket i e-mailen vil sende dig videre til frivilligportalen.
Et pop op-vindue vises, hvor du:
Opretter dit personlige kodeord. Det skal indeholde mindst ét lille bogstav, ét stort bogstav, ét tal, ét specialtegn og være mindst 10 tegn langt.
Udfylder dine profiloplysninger:
Navn
Fødselsdato
Nationalitet
Foretrukket sprog
Adresse
Klik på +Indtast adresse
Indtast din adresse under Navn + Vej
Udfyld derefter postnummer, by, region og land
Klik på Gem
Upload et billede, indtast dit telefonnummer og vælg din T-shirt størrelse.
Du er nu registreret.
Hvis du ikke har oprettet dig med MitID, skal du afvente godkendelse fra Kulturens Frivillige. Du får en e-mail, når du er blevet godkendt.
Når du er godkendt, kan du logge ind når som helst med din e-mail og adgangskode, eller bruge Send login-link for at få et engangslogin via e-mail.
Genstart processen fra begyndelsen i et inkognito-/privat vindue.
Når du modtager e-mailen, skal du også åbne den i det inkognito-/private vindue — fx højreklik på knappen, kopiér webadressen og indsæt den i et nyt inkognito-/privat vindue.
Hvis det stadig ikke virker, så send en e-mail til [email protected] med en beskrivelse af problemet, og vedhæft evt. et skærmbillede.
Log ind med din e-mail og adgangskode, eller brug Send login-link for et engangslogin via e-mail.
Desktop: Klik på cirklen med dine initialer øverst til højre, og vælg Min profil → Rediger profil.
Telefon: Tryk på Profil nederst til højre, og vælg Min profil → Rediger profil.
Her kan du opdatere personlige oplysninger som adresse, telefonnummer, profilbillede, sprog m.m.
Desktop: Klik på cirklen med dine initialer øverst til højre og vælg Min konto.
Telefon: Tryk på Profil nederst til højre.
Her kan du se din verificeringsstatus og ændre din adgangskode.
Tip: Foretrækker du at bruge frivilligportalen via telefon, anbefaler vi, at du fastgør browseren til din hjemmeskærm, da det gør oplevelsen mere brugervenlig.